Vores allesammens favorit. Vores allesammens one and only – Thomas Helmig! Man fristes til at sige “vores allesammens stupid man”, men der er slet ikke noget ”stupid” over Thomas Helmig! Thomas Helmig har spillet en kæmpe stor og vigtig rolle på den danske musikscene de seneste mange år, og han er en af de få artister herhjemme, som de fleste – på tværs af generationer – har et forhold til.
Vi glæder os simpelthen så meget til at kunne samle unge som gamle, kvinder som mænd, til en regulær dansefest på Nordbornholm til august. Når Thomas Helmig i marts/april 2023 giver tre store arena koncerter, er det over fem år siden han sidst festede indendørs sammen med sit store dedikerede publikum. De tre koncerter kommer efter et år hvor han fejret triumfer ved en række sommerkoncerter, et år hvor han bl.a. gav sin første stadionkoncert i eget navn på hjemmebanen i Aarhus foran 30.000 fans, væltede Roskilde Festivalens ikoniske Orange Scene, Smukfest i Skanderborg, Tinderbox i Odense og en uannonceret surprise-koncert på Northside. Til foråret bliver det første gang han spiller egen koncert på hovedstadens største spillested Royal Arena, og desuden spiller han to aftener i Ceres Arena i Aarhus og der venter publikum et helt nyt spektakulært sceneshow.
Vi får derfor lov til at opleve en Thomas Helmig i topform, når han til august giver koncert på Bornholms største musikscene; Wonderfestiwall. Med Thomas er hans faste hold af musikere, Claes Antonsen, Emil Falk, Søren Runge, Poul Reimann, Mads Michelsen, Christian Douglas, Mark Linn, Tilde Vinther og Annelie Karui Saemala Overbeck, og med sådan et hold i ryggen, kan vi godt love, at det bliver en musikalsk fest der ikke kan gøre andet, end at mærkes i både smilebåndene og hofterne.
Til Wonderfestiwall vil der være noget for enhver smag, når de populære danske kunstnere gæster Bornholm. Her vil publikum få en uforglemmelig oplevelse med sommer, idyl og fede koncerter. Se alle de andre kunstner, som skal optræde på solskinsøen i 2023.
Vi glæder os til at se Thomas Helmig på Bornholm, Wonderfestiwall 2023.
Køb din billet til #wonder23 via Ticketmaster. Du får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. Kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig på Nordbornholm den 17. – 20. august 2023.
Se alle kunstnere, som besøger Wonderfestiwall i 2023 her. Vi ses på solskinsøen i Østersøen. Husk at tilmeld dig festivalens Facebook event og inviter alle dine glade festivalvenner!