MINA OKABE

Mina Okabe er navnet på et nyt, spirende talent på den danske musikscene. Den 20-årige sangerinde er lige så beskeden og ydmyg omkring sin musik, som hendes drømme er store og grænseløse.

Hun har i løbet af sit relativt korte liv allerede levet med hele verden som sin legeplads og inspirationskilde til musik. Og måske netop derfor, lyder Mina Okabe som alt andet end kolde og grå efterårs-Danmark. Hendes debutsingle I’m Done blev til i tiden umiddelbart efter gymnasiet, og er ifølge hende selv en overgangssang, der handler om brud og fortrydelse.

Mina Okabe er født og opvokset i London, hendes biologiske rødder er dansk-japanske, og så har hun, med sin familie, levet på tværs af kloden i forskellige byer, og suget til sig af liv og kultur – lige fra New York til Manila. De seneste fem år, har Mina boet i Danmark. Her føler hun sig hjemme, og det er herfra, Mina Okabe på ny vil søge ud – nu med sin musik i bagagen.

Byd MIna Okabe godt velkommen, når hun gæster os på Wonderfestiwall 2022

Køb din billet til #wonder22 via Ticketmaster. Du får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. Kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig på Nordbornholm den 18. – 21. august 2022.

Se alle de kunstnere, som besøger Wonderfestiwall i 2022 her. Vi ses på solskinsøen i Østersøen. Husk at tilmeld dig festivalens Facebook event og inviter alle dine glade festivalvenner!

Instagram Facebook youtube Spotify