WonderWord redaktionen møder.. KARL WILLIAM

karlwilliam

Danmarks nye r’n’b håb er en ung, dansksyngende knægt fra musikkollektivet Hukaos i Århus. Lørdag klokken 14.15 indtager Karl William campingscenen.

OM SIN EGEN MUSIK:

Musikken og universet er drømmende, og det er ikke nødvendigvis en koncert, hvor man skal hoppe. En stol af hør ville passe perfekt til lytternes koncert.

FORVENTNINGERNE TIL WONDER:

Jeg forventer idyl og sensommervibes og håber på, at folk vil tage godt i mod musikken. Jeg har kun været på Bornholm en enkelt gang under folkemødet og kom hurtigt til at savne det på hjemturen.

ER DER NOGET HAN SKAL SE PÅ FESTIVAL?

Jeg har ikke rigtig tjekket programmet ud, men jeg håber på at kunne se en masse af de andre acts. 

HVORDAN KOM DU I GANG MED AT SPILLE MUSIK?

Jeg kunne mærke, at det var det eneste, hvor jeg ikke følte, at jeg spildte min tid med det fremfor at skulle lave det samme og det samme, mens man skulle fremprovokere en optur.

OM AT BO I MUSIKKOLLEKTIVET HUKAOS

Det påvirker mig kun positivt, og jeg har ikke tænkt mig at flytte ud foreløbig.

INSPIRATION

Jeg får inspiration fra hverdagen og mine omgivelser. Der kan gå uger, før jeg har fundet nok inspiration til en sang. En ny ting jeg går meget op i er at skrive om de følelser, du har LIGE i det du skal til at indspille, så det bliver 100 procent ærligt.

TEKSTUNIVERS

Jeg sætter ord sammen. Det behøver ikke være ord som KAN sættes sammen, mere bare ord og synonymer jeg selv synes giver mening. Det er lettest for mig.

 

Interview af Linea Prætorius og Katja Rottensten